23948sdkhjf

Er dynekongen en skattehykler?

Lars Larsen har lagt et betydeligt politisk pres for at få regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti til at sænke arveafgiften, skriver Ekstra Bladet.

I april 2017 vedtog forligsparterne at sænke arveafgiften fra 15 til 5 procent.

Jysk står i spidsen for et lobbynetværk ved navn "Vækst i Generation", der har arbejdet ihærdigt for sænkelsen, skriver tabloidavisen.

Men det er hykleri, mener Liberal Alliances skatteordfører Joachim B. Olsen.

Lars Larsen har i flere omgange langet ud efter danskere, som søger skattely i udlandet og brugt ordet forrædder. 

- Lars Larsen har langet meget hårdt ud efter udlandsdanskere for ikke at betale skat i Danmark. Han lobbyer samtidig intensivt for, at han ikke skal betale arveafgift, som almindelige danskere skal. Det synes jeg ikke rigtig hænger sammen, siger Joachim B. Olsen til Ekstra Bladet.

Lars Larsens pressetjeneste meddeler til Ekstra Bladet, at han er bortrejst og derfor ikke kan besvare kritikken.

- Jeg elsker at betale skat. Jo mere, jo bedre, sagde Lars Larsen, da han i januar 2018 fik Den Berlingske Fonds Hæderspris.

Lars Larsen har meldt ud, at 90 procent af Jysk-koncernen skal gå videre i arv til hans 2 direkte efterkommere.

Børsen opgjorde i 2017, at Lars Larsens formue lød på 28,8 milliarder kroner.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1